Om uddannelsen i Teater- og Performancepædagogik

Uddannelsen i Teater- og  Performancepædagogik uddanner drama-, teater- og performancepædagoger, der selvstændigt kan forestå konceptualisering, planlægning, ledelse, udførelse og evaluering af undervisning, formidling og andre projekter inden for uddannelsessektoren, den pædagogiske sektor samt kunstneriske og kulturelle institutioner.

Uddannelsen er både praktisk og teoretisk og kombinerer anvendt teater, drama og performance med pædagogik, didaktik, formidling og kulturskabelse.

Uddannelsen har en varighed på 2 år, den læses på deltid og har et omfang svarende til 60 ECTS-point.

Uddannelsen samarbejder med C:NTACT, Nørrebro Teater, ZeBu, Scene N, Teater Hund & Co., ARKEN Museum for Moderne Kunst og Aarhus Teater ATL m.fl.

Efter endt uddannelse modtager kandidaten et certifikat som Teater- og Performancepædagog.

Ansøgning og optagelse

Ansøgning om optagelse på uddannelsen forudsætter en pædagogisk, teaterkunstnerisk, dramaturgisk eller teatervidenskabelig uddannelse på bachelorniveau, eller tilsvarende erfaringer.

Ansøgningen skal indeholde oplysning om uddannelsesbaggrund, herunder relevante pædagogiske og teaterfaglige erfaringer samt relevante erhvervserfaringer.

Optagelse sker på baggrund af ansøgningen og en optagelsessamtale. Samtalen aftales individuelt og finder sted i perioden umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Ansøgning om optagelse på enkeltmoduler

Såfremt der er plads, kan der på 1. del af uddannelsen optages et begrænset antal studerende som enkeltfagskursister.

Optagelseskravene svarer til de almindelige optagelseskrav som beskrevet ovenfor.

Pris og betaling

Samlet pris for uddannelsen: kr. 64.000,-
Betaling foregår i 4 rater à kr. 16.000,-

Informationsmøde

Ansøgning

Studiestart

Information

Har du behov for yderligere information, så send os en mail til: mail@act-fact.dk
Eller ring til Charlotte på telefon: 30 23 08 00

 

 

KONTAKT

Act-Fact Copenhagen

Skodsborg Strandvej 103

2942 Skodsborg

Tel: +45 3023 0800

E-mail: mail@act-fact.dk

"Så kommer politiet! Må ikke bade her ...
- Du mener, at ethvert menneske én eller anden gang har gjort sig fortjent til at komme i fængsel?
"
Strindberg: Et drømmespil