Ledelses-, censor- og rådsstruktur

Generelt om uddannelsesdesignet bag uddannelsen i Teater- og Performancepædagogik

Uddannelsen i Teater- og  Performancepædagogik fungerer på basis af et uddannelsesdesign, der lægger vægt på åbenhed, transparens og medansvar for uddannelsens indhold og form.

Uddannelsens 1. del har et forholdsvis fast struktureret curriculært indhold, der formidles i en didaktisk gennemtænkt progression.

Mod slutningen af 1. del, når basisprojektet nærmer sig, motiveres de studerende til at begynde at overveje deres specifikke anvendelses-, professions- og funktionsperspektiv på uddannelsen – dette afspejler sig ofte i valget af projekttype.

Uddannelsens 2. del er overvejende projektorganiseret. Understøttet af kurser og intensiv vejledning forventes de studerende efterhånden at kunne formulere mål, indhold, form samt kunstnerisk og pædagogisk profil for deres selvstændigt valgte specialiseringsområder og afsluttende store projekt, der kan variere inden for et bredt spektrum. Samtidig intensiveres tematiseringen løbende af anvendelses-, professions- og funktionsperspektivet på de studerendes valg af emner og tilgange.

Dette uddannelsesdesign gør principperne om åbenhed, transparens og medansvar til andet og mere end generelle værdimål – de kræver konkret omsætning i en gennemtænkt progression på alle niveauer af undervisningen og dens tilrettelæggelse.

Ledelses-, censor- og rådsstrukturen

Ledelses- og rådgivningsstrukturen på uddannelsen i Teater- og Performancepædagogik består af følgende organer (se Figur 1):

1. Uddannelsesledelsen

Uddannelsesledelsen består af de to kunstnerisk-pædagogiske ledere, Charlotte Fogh og Jan Fogt, og den administrative leder ved Act-Fact Copenhagen, Søren Hedegaard.

Uddannelsesledelsen er det  øverste ansvarlige og beslutningstagende organ for uddannelsen i Teater- og Performancepædagogik, og varetager desuden den daglige ledelse og drift af uddannelsen.

Uddannelsesledelsen varetager ansættelse af undervisere og andet personale.
Uddannelsesledelsen holder løbende møder.

2. Censorinstitutionen

1. Censorinstitutionen består af:
   - En censorforperson
   - En censor
   - En repræsentant fra Aftagerpanelet
2. Censorinstitutionen varetager løbende censuropgaver i forbindelse med bedømmelsen af moduler og opgaver med ekstern censur, det drejer sig om:
   - Basisprojektet
   - Certifikatprojektet
3. Censorforpersonen, censor og aftagerpanelet hverves for 2 år ad gangen. Hvervene kan genbesættes.
4. Censorforpersonen fungerer som øverste instans i forbindelse med afgørelse af klagesager ved prøver.
5. Censor varetager den praktiske bedømmelsesopgave sammen med eksaminator/vejleder ved prøver med ekstern censur.
6. Censorinstitutionen mødes én gang årligt, sædvanligvis i forbindelse med prøverne på Certifikatprojektet og udarbejder herefter en censorrapport med evaluering af og bemærkninger til årets eksamener, det faglige niveau og uddannelsens relevans. Mødet ledes af censorforpersonen.

3. Studierådet

1. Studierådet består af:
   - De to kunstnerisk-pædagogiske ledere ved Act-Fact Copenhagen
   - To studerende, heraf én fra hver af uddannelsens to årgange.
2. Studierådet rådgiver ledelsen i spørgsmål vedrørende den løbende udvikling af uddannelsen og følger desuden op på evalueringer samt drøfter relevante studiesociale forhold.
3. Studierådet afholder to årlige møder efter behov i løbet af efterårs- og forårssemesteret.

4. Aftagerpanelet

1. Aftagerpanelet består af:
   - 5-7 eksterne medlemmer udpeget blandt eksperter og nøglepersoner inden for kunst-, uddannelses- og forsknings- og institutionsområder, der er relevante for uddannelsen.
   - Begge de kunstnerisk-pædagogiske ledere og den administrative leder ved Act-Fact Copenhagen.
2. Aftagerpanelet repræsenterer det omgivende samfund og institutioner, der udgør det kommende arbejdsmarkedet for de studerende på uddannelsen i Teater- og Performancepædagogik.
3. Aftagerpanelet rådgiver uddannelsesledelsen på baggrund af drøftelser af aktuelle tendenser og relevante fremtidsscenarier om forhold vedrørende uddannelsens løbende udvikling og tilpasning.
4. Den løbende kritisk-konstruktive dialog skal medvirke til at sikre uddannelsens fortsatte relevans for både de studerende, og de uddannelses-, teater-, kunst- og kulturinstitutioner uddannelsen har som formål at levere arbejdskraft til.
5. Aftagerpanelet mødes  1-2 gange årligt efter behov.

Regler og procedurer i forbindelse med klagesager

I denne klagevejledning informeres studerende om procedurer og frister i forbindelse med klager over bedømmelser af prøver.

Act-Fact Copenhagen følger forvaltningslovens almindelige bestemmelser vedrørende habilitet, vejledning, aktindsigt, partshøring samt begrundelses- og tavshedspligt.

Klagevejledning

1. Den studerende kan i forbindelse med samtlige prøver indgive klage, hvad enten prøven er foregået ved intern eller ekstern censur.
2. Såvel forløbet af prøven som bedømmelsen kan indklages.
3. Klagen skal indgives i skriftlig form. Af klagen skal det fremgå klart og tydeligt:
   a. Hvilke forhold der klages over
   b. Hvilken satisfaktion klager ønsker.
4. Klagen skal indgives senest 14 hverdage efter prøvens afholdelse.
5. Klager har ret til at begære mundtlig vejledning i forbindelse af indgivelsen af klagen.
6. Klager bedømmes af Censurinstitutionen.
   a. Afgørelsen, der skal indeholde en begrundelse, meddeles skriftligt af censorforpersonen
   b. Eksaminator/vejleder skal gives mulighed for at afgive udtalelse i forbindelse med det påklagede.
7. Afgørelsen meddeles senest en måned efter klagens indgivelse.
8. Censorinstitutionens afgørelse kan ikke appelleres.
9. Mulighederne for satisfaktion omfatter:
   a. Ombedømmelse ved en ny eksaminator og censor
   b. Reeksamen, med mulighed for eventuel ikke-beståelse.